Kategorier
diverse

Som ny iværksætter er det vigtigt ikke at glemme varemærkeregistreringen

At glemme at registrere et varemærke kan få store konsekvenser for markedsføringen af en nyopstartet virksomhed. Samtidig er det vigtigt at tjekke op på, om man krænker en anden virksomheds varemærke ved at gøre brug af et specifikt varemærke. Varemærker er særlige kendetegn, som en virksomhed kan benytte for at skabe større kendskab. Derfor er det vigtigt at beskytte et sådan kendetegn, hvis ens nyopstartet virksomhed har et særpræget varemærke. 

Registrering af et varemærke

Et varemærke skal først og fremmest være særpræget, førend det kan registreres. Formålet med varemærkeregistrering er nemlig at beskytte unikke kendetegn. Et varemærke kan være et logo, et slogan eller sågar et enkelt ord, som er kendetegnende for virksomheden. Varemærket har oftest en afgørende betydning for kundernes kendskab til virksomheden, og det er særligt af den grund, at man som virksomhedsejer nødigt vil se ens varemærke kopieret.

Vi mennesker er indrettet på den måde, at vi husker billeder bedre end tekst. Derfor er det enormt vigtigt, at virksomheden har et logo, som kan indprente sig i kundernes bevidsthed, så de forbinder logoet med navnet på virksomheden. Der er derfor god grund til at beskytte et unikt logo mod plagiat fra konkurrende virksomheder, så potentielle kunder ikke får rodet virksomhederne sammen i deres bevidsthed. Med varemærkeregistrering kan du beskytte virksomhedens logo mod plagiat. Det kan også være virksomhedens navn eller slogan, du vil beskytte.

Når varemærket er registreret, må andre virksomheder ikke plagiere varemærket, og såfremt det sker, så kan den pågældende virksomhed være nødsaget til at betale en stor erstatning for plagiat. Når man ansøger om registrering af et varemærke, vil man samtidig blive gjort opmærksom på, om ens unikke varemærke rent faktisk er så unikt, som man går og tro. Hvis varemærket har sammenlignelighedspunkter med et allerede registreret varemærke, vil det ikke være muligt at registrere varemærket, og man vil i stedet blive bedt om at finde på et mere særpræget varemærke, hvis man ønsker varemærket registreret. Du kan læse meget mere om varemærkeregistrering her.